Kun en sidegevinst
Venskaber betyder mere end kæder for årets kimbrer
Det er synd, I også bliver fugtige udvendige.
»Årets kimbrer 1995" var både stolt og ærgerlig på samme tid, da han i går fik kimbrerkæden overrakt
Venskaber betyder mere end kæder for årets kimbrer
Det er synd, I også bliver fugtige udvendige. »Årets kimbrer 1995" var både stolt og ærgerlig på samme tid, da han i går fik kimbrerkæden overrakt
af sin forgænger, badmintonlederen Birthe Hansen.
Som tidligere festkomitemedlem hører Per Farsinsen til den faste garde, der år efter år går til hånde i forbindelse med Kimbrerfesten, og på den baggrund var det naturligt nok, med lidt blandede følelser, han stod på friluftsscenen og skuede udover de mange paraplyer i Aars Lystanlæg.
Helt skjule sin glæde over hædersbevisningen kunne Per Farsinsen dog ikke.
Det at blive hædret som »årets kimbrer" er selvfølgelig et kærkomment skulderklap, men det vigtigste for mig er fortsat de mange bekendtskaber, jeg gennem årene har knyttet via mit frivillige foreningsarbejde i Aars.
De alene bærer lønnen i sig selv, lød det fra den tidligere Aars HK-formand, som bl. a. også har ydet en stor indsats i idrætssamvirke regi.
Per Farsinsen var dårligt nok flyttet til Aars med sin familie i 1980, han blev aktivt involveret i det lokale foreningsliv.
Og skal »årets kimbrer« give et godt råd til andre ny tilflyttere, er det helt klart at følge hans eksempel.
For mig var det at flytte til Aars ligesom at springe ud i et stort, sort hul, men jeg har bestemt aldrig fortrudt, at jeg tog springet.
Lige fra starten har jeg følt mig utrolig godt modtaget i Aars, og det, tror jeg, i høj kan tilskrives mit arbejde i Kimbrerfestkomiteen og Aars HK, vurderer Per Farsinsen.
------------------------------------------------------------------------------------
Håndboldentusiast fik Kimbrerkæden
Per Farsinsen blev kåret som Årets Kimbrer
Der var øsende regnvejr og paraplyerne var fremme, da "Årets Kimbrer" 1995 skulle kåres ved Kimbrerfesten i Aars.
Kimbrer- festkomiteen afgør suverænt, hvem titlen skal tilfalde. I år blev det en håndboldentusiast souschef Per Farsinsen.
Kimbrerfestens formand, autoforhandler Ove Frimor, Aars' foretog afsløringen af "Årets Kimbrer" fra øen i lystanlægget søndag eftermiddag.
Regnen medførte et mindre tilskuerantal til begivenheden end tidligere, men det skortede ikke på interesse for at høre om valget i teltene og i byen.
Som tidligere festkomitemedlem hører Per Farsinsen til den faste garde, der år efter år går til hånde i forbindelse med Kimbrerfesten, og på den baggrund var det naturligt nok, med lidt blandede følelser, han stod på friluftsscenen og skuede udover de mange paraplyer i Aars Lystanlæg.
Helt skjule sin glæde over hædersbevisningen kunne Per Farsinsen dog ikke.
Det at blive hædret som »årets kimbrer" er selvfølgelig et kærkomment skulderklap, men det vigtigste for mig er fortsat de mange bekendtskaber, jeg gennem årene har knyttet via mit frivillige foreningsarbejde i Aars.
De alene bærer lønnen i sig selv, lød det fra den tidligere Aars HK-formand, som bl. a. også har ydet en stor indsats i idrætssamvirke regi.
Per Farsinsen var dårligt nok flyttet til Aars med sin familie i 1980, han blev aktivt involveret i det lokale foreningsliv.
Og skal »årets kimbrer« give et godt råd til andre ny tilflyttere, er det helt klart at følge hans eksempel.
For mig var det at flytte til Aars ligesom at springe ud i et stort, sort hul, men jeg har bestemt aldrig fortrudt, at jeg tog springet.
Lige fra starten har jeg følt mig utrolig godt modtaget i Aars, og det, tror jeg, i høj kan tilskrives mit arbejde i Kimbrerfestkomiteen og Aars HK, vurderer Per Farsinsen.
------------------------------------------------------------------------------------
Håndboldentusiast fik Kimbrerkæden
Per Farsinsen blev kåret som Årets Kimbrer
Der var øsende regnvejr og paraplyerne var fremme, da "Årets Kimbrer" 1995 skulle kåres ved Kimbrerfesten i Aars. Kimbrer- festkomiteen afgør suverænt, hvem titlen skal tilfalde. I år blev det en håndboldentusiast souschef Per Farsinsen.
Kimbrerfestens formand, autoforhandler Ove Frimor, Aars' foretog afsløringen af "Årets Kimbrer" fra øen i lystanlægget søndag eftermiddag.
Regnen medførte et mindre tilskuerantal til begivenheden end tidligere, men det skortede ikke på interesse for at høre om valget i teltene og i byen.
At blive "Årets Kimbrer" er en hæder, som kun overgår personer, der har gjort et solidt stykke arbejde for sporten i Aars by. Og her var valget sikkert.
Per Farsinsen har siden han kom fra Thisted til Aars med familien i 1980 brugt megen fritid indenfor sporten.
Per Farsinsen har siden han kom fra Thisted til Aars med familien i 1980 brugt megen fritid indenfor sporten.
Han kom hurtigt ind i forenings- arbejdet, blev valgt i den daværende Aars Samvirkende Idrætsklubbers bestyrelse og lagde mange timer i både Kimbrerfesten, fodbold- og håndboldklubben.
Sidstnævnte "brænder" Per Farsinsen stadig for, og var i en periode formand.
Per Farsinsen modtog et forgyldt diplom og blomster af Kimbrerfestens formand, og bagefter blev han behørigt hyldet af "de gamle" Kimbrere, der straks stod ved hans side. Per Farsinsen blev iklædt Kimbrerkæden og siden drak man i fællesskabets navn og for den gode sag i et af teltene.
Det var Birthe Hansen, der måtte aflevere Kimbrerkæden. I stedet fik hun overrakt blomster og en Kimbrermand i stentøj til erindring.
Inden Per Farsinsen blev overtaget af "de gamle" kimbrere havde han lejlighed til at sige et par ord til publikum.
Jeg er glad og stolt af udnævnelsen.
Per Farsinsen modtog et forgyldt diplom og blomster af Kimbrerfestens formand, og bagefter blev han behørigt hyldet af "de gamle" Kimbrere, der straks stod ved hans side. Per Farsinsen blev iklædt Kimbrerkæden og siden drak man i fællesskabets navn og for den gode sag i et af teltene.
Det var Birthe Hansen, der måtte aflevere Kimbrerkæden. I stedet fik hun overrakt blomster og en Kimbrermand i stentøj til erindring.
Inden Per Farsinsen blev overtaget af "de gamle" kimbrere havde han lejlighed til at sige et par ord til publikum.
Jeg er glad og stolt af udnævnelsen.
Da vi kom til Aars var det hele et spring ud i det sorte hul for os. Jeg blev opfordret til at deltage i afviklingen af byfesten, som jeg i øvrigt ikke kendte, men herefter gik det slag i slag.
Det er som bekendt ulønnet at yde et stykke arbejde for foreningslivet, men det medførte mange dejlige timer og en række gode venner og bekendtskaber.
Det er jo lønnen i sig selv, sagde Per Farsinsen, som afslutning på indslaget.