-
Menu
- Forside
-
Kimbrerne
Expand
- 2023 Kenneth Pedersen
- 2022 Jørgen Sørensen
- 2021 Kim Kolding Hansen
- 2019 Poul Erik Pedersen
- 2018 Jimmy Krøier Sørensen
- 2017 Jørgen Staun
- 2016 Axel Pedersen
- 2015 Jørgen M. Jørgensen
- 2014 Paul Schøning
- 2013 Kim Olsen
- 2012 Lone Østrup Bentzen
- 2011 Leo Lauersen
- 2010 Bodil Gammelgaard
- 2009 Tommy Hejlskov
- 2008 Arne Christiansen
- 2007 Irene Kjær
- 2006 Marianne Henriksen
- 2005 Lars Bjørn
- 2004 Hans Knudsen
- 2003 Mogens F. Christensen
- 2002 Helen Schøning
- 2001 Henrik Larsen
- 2000 Børge B. Samuelsen
- 1999 Niels Hald
- 1998 Ejner Holm Pedersen
- 1997 Elo Sørensen
- 1996 Erik B. Andreasen
- 1995 Per Farsinsen
- 1994 Birte Hansen
- 1993 Hans J. L. Jeppesen
- 1992 Erik Myrup
- 1991 Ib Nielsen
- 1990 Torben Sauer
- 1989 Birger Pedersen
- 1988 Carlo Henriksen
- 1987 Viggo Pilgaard
- 1986 Erik Gedebjerg
- 1985 Christian Oksen
- 1984 Svend A. Henrichsen
- 1983 Hans Simonsen
- 1982 Ellen Lindholm
- 1981 Evan Bollesen
- 1980 Aage Christiansen
- 1979 Peter Mikkelsen
- 1978 Jens Erik Svendsen
- 1977 Johannes Muhl
- 1976 G. Stampe Jakobsen
- 1975 Martin Glerup
- 1974 Herluf Kold-Hansen
- 1973 P. Hostrup Hansen
- Familiebilleder
- Aktiviteter Expand
- Mødeindkaldelser
- Drejebog
- Udstyr
- Billedegalleri
- Arkiv
2004 Hans Knudsen, Aars Idrætsklub
En stille eksistens, der fortjener hæder
"Årets Kimbrer" i Aars hører til de mere stille af slagsen. Selvom Hans Knudsen, Markedsvej 16, Aars, har gjort en stor indsats for Aars Idrætsklub i en menneskealder, så er det de færreste der kender ham rigtig godt.
Hans Knudsen er ikke en person der bruger de store armbevægelser, og det var tydeligt, at han ikke var helt vild med at skulle på scenen og hædres.
Men som den velovervejede person han er, så havde han efter grundige overvejelser valgt at takke ja til hæderen som "Årets Kimbrer".
Hans Knudsen har varetaget mange opgaver for Aars Idrætsklub i årenes løb. I to perioder af fire år har han været kasserer. I en femårs periode har han været holdleder for klubbens førstehold.
Han har også været kampfordeler i to år. 11 år er det blevet til som medlem af seniorudvalget. Men længst tid har han været i bestyrelsen. Sammenlagt er det blevet til 15 år, fordelt over en fireårs periode og en 11års periode.
Ved siden af de mere officielle opgaver, har Hans Knudsen altid været villig, og er stadig villig til, at påtage sig store og små funktioner.
Han har stået for vedligehold af materiel, tøj vask, ombygning af klubhus og opkridtning af baner.
Den sidste opgave har han faktisk arvet fra sin far, som i mange år kridtede banerne op.
En af grundene til, at Hans Knudsen har tid til de mange gøremål i Aars IK er, at han lever alene bortset fra sin hund. Men idrætsklubben er ikke hans hele liv.
Hans Knudsen er meget lokalhistorisk interesseret. Han har været med lige fra begyndelsen, da Lokalhistorisk Arkiv i Aars blev stiftet, og han sidder stadig i bestyrelsen.
Han er en meget vidende person om den lokale historie, og er ofte den der bliver spurgt, når det handler om personer, steder og bygninger i Aars.
Hans Knudsen har også en fast ugentlig vagt på arkivet i Aars, og alle ved, at de trygt kan gå til ham, for han er altid venlig og imødekommende.
Naturligvis har Hans Knudsen kombineret de to interesser. Han har nemlig været medforfatter til Aars Idrætsklubs jubilæumsskrifter ved 75 års og 100 års jubilæerne.
Hans Knudsen er ungkarl med stort U. Han er barnefødt i Aars og boet i samme hus ved Markedsvej, som hans forældre gjorde.
Han har dog haft gode muligheder for at flytte. I mange år arbejdede han på Forsøgsstationen i Hornum. Da den lukkede og flyttede til Fyn, fik Hans Knudsen tilbuddet om at rejse med. Det valgte han dog at takke nej til.
-------------------------------------------------------------------------------------
En stille Kimbrer belønnet
Han gør sjældent væsen af sig selv. Så det må have været ganske specielt for Hans Knudsen pludselig at blive kaldt frem under Kimbrerfesten, og blive fremhævet som noget særligt.
Men der var ingen vej udenom mange års trofast slid for Aars Idrætsklub og især dens unge medlemmer, skulle belønnes.
Han udfører på en stille og rolig måde et kæmpearbejde i klubben. Der har været tale om mange forskellige opgaver i tidens løb. Men man går aldrig forgæves til Hans Knudsen, når der manges hjælp, sagde Kimbrerfestkomiteens formand, Tommy Hejlskov, da hæderen blev overbragt.
Det foregik traditionen tro på den lille ø i Anlægget, og et par hundrede stykker fulgte opmærksomt med i kåringen fra den anden bred.
Ja. Det er sgu i orden, lød det blandt andet i mængden.
Han har været med der, så længe jeg kan huske, sagde en anden stemme, og dermed godkendte det kimbriske folk den velfortjente kåring.
Af Hans Knudsens mange opgaver kan nævnes:
Kasserer i to omgange a fire år. Medlem af bestyrelsen i sammenlagt 15 år. Medlem af seniorudvalget i 11 år.
Dertil kommer ombygning af klubhus, vedligeholdelse, opkridtning af baner og andre opgaver, der gør hverdagen let for andre i klubben.
Hans Knudsen er ikke kendt
som en mand af mange ord. Hans tak blev da også kort:
Mange tak for den store ære det er at blive Årets Kimbrer, den er jeg meget glad for.
